Garanti for hygge og gode (vin)oplevelser

Kom og besøg os - vi er hverken prætentiøse eller snobbede. Der er plads til alle.

Åbningstider

Torsdag: 17-20
(køkkenet lukker 19.00)

Fredag: 17-22
(køkkenet lukker 20.30)

Lørdag 11-14
(vi serverer kun drikkelse og snacks)

Satisfied Customers

Bestil en vinsmagning

Smag vores yndlingsvine - her eller hos dig

Vi afholder vinsmagninger i vores vinbar og på lageret med jævne mellemrum.

Vi arrangerer også gerne “lukkede” smagninger for dig og en flok gode venner, kolleger, naboer eller andet godtfolk. 

Saml 10 gode mennesker og få jer en dejlig aften. Vi har plads til max 30.

Tag fat l os, så aftaler vi nærmere.

Ingen snobberi - kun vinhyggeri

Derfor åbner vi Vinporten

Vi kan godt li’ vin. Go’ vin. Især, når den kan nydes i godt selskab i hyggelige rammer. 

Det er den ramme, vi forsøger at skabe i Vinporten.

Vi fire venner har kendt hinanden i mange år, og da muligheden bød sig for at starte det her passionsprojekt, sprang vi til. 

Tanken og ønsket er at skabe et sted, hvor du kan komme og hygge dig sammen med mennesker, du holder af. Samtidig med, at I kan nyde et godt glas vin og måske dele en sprød tapasanretning. 

Selvom vinen er særligt udvalgt, så går vi ikke alt for meget op i, hvilket navn den har eller om den kommer fra at fint distrikt. Det skal bare smage godt.

Og det er derfor, vi siger: Ingen snobberi – kun vinhyggeri.

En smagsprøve på stemningen